EU uddeler motorcykler til dyrlæger i Mongoliet

Published: 18 November 2010

  UDVIKLINGSBISTAND: Det kan være svært at tro på, at dét, der engang var verdens største sammenhængende imperium nogensinde, i vor tid modtager støtte fra Den Europæiske Union. Ikke desto mindre har Mongoliet været mål for fire EU-projekter, heraf et, hvor 17 motorcykler var vejen frem.

 Rejsen over de mongolske stepper og turen gennem Gobiørkenens uendelige banker og dale bringer en tilbage til det enkle og primitive liv. Et liv, der leves i naturens favn. Mongoliet er verdens 19. største land, og med et befolkningstal på omkring tre millioner er landet også det land, der har verdens laveste befolkningstæthed.

 Disse fakta vidner om et land med enorme landarealer, der ligger enhver frit for at benytte. Og det er præcis, hvad mange mongoler gør. De lever som nomader, der drives af mulighederne i den rå natur.

EU-­støtte når landområder

EU har i 2004--‐2007 haft et udviklingsprojekt i et af Mongoliets afsides områder. Et område, hvor landbrug og kvæg er levevejen for folket.

 Projekts focus var sundhed. Men ikke folkets sundhed – sundhed hos kvæg. EU-projektet var nemlig målrettet kvagbestande hos hyrder. Sygt kvæg giver ringe kød og mælk, og dermed mister folket en kilde til føde.

 Projektet ”Improving the livelihood security of livestock owners in Arkhangai, Mongolia” (2004‐2007), havde således et klart formål: at forbedre levestandarden for kvæg; og på den made også for hyrder. Med EU’s støtte blev 17 dyrlæger udstyret med en motorcykel hver samt material til vaccinations- og anti-parasitkampagner. Kampagnerne kunne ved hjælp af motorcyklerne nå områder langt væk, så flest mulige hyrder blev oplyst om sygdomme og samtidig fik træning i at undgå dem.

Hyrder danner forbund

De mongolske hyrder i Arkhangai provinsen modtog også udviklingshjælp fra den franske non‐profit organisation ”Agronomes & Vétérinaires Sans Frontières” – agronomer og dyrlæger uden grænser. I samarbejde med EU indledte organisationen et forbund for hyrderne. Hyrdernes forbund blev etableret som led I at bibeholde interessen og muligheden for at sikre kvægbestandene.

 ”Hyrdernes forbund støtter landdistrikternes dyrevelfærdsgrupper. Disse grupper har startet en fond, der assisterer hyrderne, så de kan betale regninger til dyrlæger. Med fonden kan service til kvæg nå selv de mest fjerne, fattige hyrder,” fortæller Dr. Ch. Baasanjav, der er dyrlæge og director for forbundet i Arkhangai, ifølge EuropeAid.

 Gennem denne organisering har hyrderne nu fået adgang til information og træning. Men de har også fået øjnene op for styrken ved samarbejde. Hyrdegrupper i forskellige områder har fået inspiration til at samarbejde om deres problemer, så en tilkaldt dyrlæge eksempelvis tilser mange hyrders kvægbestande på én gang. Således er prisen blevet lav nok til, at de kan betale for det.

 Men det er ikke kun de praktiske ting, der er blevet forbedret for hyrdegrupperne i provinsen.

 ”Hovedformålet med forbundet er, at forkorte afstanden mellem hyrderne og regeringen. Det er meget vigtigt for hyrderne. Derfor agerer forbundet som talerør for de mange hyrder,” siger Dr. Ch. Baasanjav.

Fremskridt på flere områder

EU’s udviklingsbistand har til formal at fremme økonomiske, sociale og politiske forhold i udviklingslande verden over. Disse tre områder kan forstås særskilt, men ofte viser det sig, at de hænger sammen. Overskud på det ene område kan avle overskud på de andre områder.

EU’s støtte til hyrderne i Arkhangai-provinsen har virket på alle tre områder; det har været med til at sikre landfamilier økonomisk, det har igangsat sociale initiative som forbundet og de locale hyrdegrupper, og det har skabt en politisk stemme. Med 17 motorcykler, kampagnemateriale og et budget på €464.888.

Fremtiden for hyrderne

De lange, hårde vintre i Arkhangai-provinsen har tidligere været med til at forringe forholdene for hyrderne. Offentlige ydelser har været bremset på grund af vejret, og det har skabt katastrofer for de fjerntboende familier.

 En local kvinde, der er manager for en gruppe, der arbejder med filt-håndværk, beretter om sin families tragedie. ”Min familie havde en stor kvægbestand. Men efter vintrene i 2000 og 2001, der var meget lange og hårde, havde vi kun få yakokser og 20 får tilbage,” fortæller hun ifølge EuropeAid.

 Derfor er det en stor fordel, at hyrderne selv er trænet til at opretholde en bedre levestandard for kvæget, samtidig med at de har fået adgang til dyrlægers service. På den made kan de vaccinere kvæget inden en lang vinterperiode.

 Dr. Ch. Baasanjav tror EU-projektet vil bare frugt i fremtiden.

”Hyrderne har vist interesse for forbundet, og de har skabt de finansielle og administrative procedurer. Derfor tror jeg, at hyrderne i forbundet vil kunne passé deres eget kvæg og være i stand til at betale for anti-parasitmedicin i fremtiden,” siger han.

Kan 17 motorcykler bane vejen mod en verden uden fattigdom?

FN’s mål fra 2000, om at halvere antallet af verdens fattige i 2015, har EU delagtiggjort sig i. EU har sat sig et mål om at hjælpe med 0,7 procent af EU-landenes bruttonationalindkomst i 2015. Men som det ser ud nu, så halter EU.

I år er bistanden kun på 0,38 procent af bruttonationalindkomsten. Så der er lang vej igen, specielt taget I betragtning, at Europas lande stadig er mærket efter den verdensomspændende økonomiske krise.

 Derfor er det interessant at tænke i mindre, alternative projekter, der udstyrer fattige og hårdtramte områder med en lærdom og nogle redskaber, de selv kan forvalte senere hen.

 

 Alle fotos er private.

Comments